July 3, 2011

31. maj: Niels den anden gås på Svalbard

Satellitsenderne opsender kun data til satellitterne hver tredje dag med den programmering, vi har - og nogle gange bliver data også lidt forsinket før vi får dem ned. Data overført i dag afslører, at Niels i virkeligheden var den anden gås, der ankom til Svalbard. Han forlod Agerø den 26. maj kl 03:00 og ankom 29. maj kl 17:00. Han krydsede Skagerrak og tog en stor omvej over mod Oslofjorden, før han trak rundt om Sydvestnorge. Han tog tre hvil af nogle timers varighed hver, en ved Askerøya (kysten syd for Tvedestrand), en anden i en bugt lige vest for Sola (Stavanger lufthavn), og en tredje på Ryggsteinen nord for Sula.