July 14, 2011

14. juli: Fridtjof ved Austfjorden

Kortet viser Fridtjofs bevægelser i den sidste uges tid, hvor han han har flyttet sig en del rundt på vestkysten af Austfjorden, været ved Vestfjorden og lidt oppe i Wijdefjorden. Sidste observationer fra 13. juli var nedenfor Gråkammen. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

July 13, 2011

13. juli: Ebbe rykker nordpå for at fælde

11. juli trak Ebbe nordpå til Nordaustlandet - og det er derfor nu 100% sikkert at det ikke lykkedes ham at yngle, og han nu er på fældningstræk. 

13 Juli: Steve i Woodfjorden

Kortet viser Steve's bevægelser i den sidste uges tid, hvor han de første fem dage var i Halvdandalen nedenfor Kronprinshøgda og de sidste to dage en anelse længere mod syd langs kysten nedenfor Burovtoppen.  Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

July 10, 2011

9. juli: Loff er "kommet hjem"

Hvis man kan tale om at komme hjem for en knortegås - så må det være der hvor Loff opholder sig i Nordaustlandet. Han har siden den 4. juli befundet sig i omegnen af Ringgåsvatnet, der ligger nordøst for Ringgåsdalen. Ringgås er det norske navn for Knortegås. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

July 9, 2011

9. juli: Steve og Fridtjof på fældningstræk til Svalbard

Om morgenen den 4. juli forlod Steve Grønland og fløj til Woodfjorden i den nordlige del af Spitsbergen på Svalbard (øverste kort). Det er, som antydet tidligere, nu helt sikkert at det ikke lykkedes for Steve og hans mage at yngle i år. Fridtjof har ligeledes opgivet at yngle, efter at have besøgt flere potentielle yngleområder i Nordøstgrønland fra Île-de-France i syd til Kilen i nord. Han fløj ud over Grønlandshavet den 4. juli om eftermiddagen og er nu på vestkysten af østfjorden (nederste kort).

July 5, 2011

3. juli: Niels er mest stedtrofast

I modsætning til Steve og Ebbe, så er Niels stadig meget stedtrofast, hvilket kan tyde på han stadig passer på sin hun, der sidder på en rede. I løbet af den sidste uge har han kun været væk fra Dishogdene en enkelt eftermiddag den 27. juni, hvor han besøgte nunatakkerne ved Arrheniusfjellet og Blankhatten. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

3. juli: har Ebbe også en mislykket ynglesæson?

Ebbe  opholder sig stadig vest for Lomfjorden. Billedet viser hans positioner fra den sidste uge. Et mere detaljeret kig på data fra juni afslører at han i perioden fra 8.-29. juni især opholdt sig på nunatakken Manhøgde, med enkelte daglige besøg i dalen. Efter den 29. juni synes han at være flyttet permanent ned i dalen. Det kunne tyde på han også har en mislykket ynglesæson, medmindre han kun er vagt nær hunnens reden i nattetimerne, hvor GPS-modtageren er slukket. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

July 4, 2011

3. juli: Loff er fløjet til Nordaustlandet

Dette billede sammenfatter Loffs bevægelser siden han forlod Edgeøya den 15. juni, forsøgte at flyve til Grønland 22.-23. juni, fløj retur til Svalbard og var nået til Sassendalen den 28. juni. Han er nu er flyttet nordpå til nordkysten af Nordaustlandet - der sandsynligvis byder gæssene på nogle af de mest barske klimaforhold på Svalbard øgruppen.

3. juli: har Steve forladt Kilen?

Steve har været meget stedtrofast og befundet sig ved foden af Kilen-fjeldene 12.-25. juni, men siden da han besøgt Nakkehoved nord for Kilen to gange (26. og 30. juni) og 2.-3. juli var han flyttet sydpå til Amdrup Land. Medmindre hanner lejlighedsvis drager på længere togter til egnede fødesøgningsområder, mens deres mage sidder på reden, så kan den øgede mobilitet inden for denne relativt korte tidsperiode tyde på en ynglefiasko. Hunnen skal bruge omkring 5 dage til at lægge æggene og 22 dage til at udruge dem, og med en forventet median-klækkedato omkring 7. juli som vi kender det fra undersøgelser på Svalbard (se Madsen, J., Bregnballe, T. & Mehlum, F. 1989: Study of the breeding ecology and behaviour of the Svalbard population of Light-bellied Brent Goose Branta bernicla hrota. Polar Reserach 7, pages 1-21). 

30. juni: Jan Ove fløj over fjeldene - eller han prøvede i hvert tilfælde på det!

I går fik vi vi pludselig et par signaler fra Jan Ove's radiosender - som nu sender fra en lysning i en skov 140 km NV for Oslo. Det viser at han akkurat som Fridtjof og Loff tog en rute fra Oslofjorden op gennem dalene og over bjergene mod det vestlige Norge, eller at han i det mindste forsøgte på at gøre det. Som rapporteret den 5. juni har han måske mistet senderen - ellers har vi en død gås på jorden i Hemsedal. Håber at kunne sende nogle af vores norske venner ud for at undesøge dette snarest.

29. juni: Loff i Sassendalen

Efter hans mislykkede forsøg på at nå frem til Grønland den 23. juni, har Loff i den seneste uge gradvist flyttet sig øst på via Coraholmen i Ekmanfjorden, Kap Wijk og Sauriedalen til Sassendalen, hvor han ankom 28. juni. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

29. juni: Fridtjof rykker nordpå

Siden sin ankomst til Danske Øer i Nordøstgrønland den 14. juni, har Fridtjof flyttet en hel del rundt - og besøgt både Île-de-France, Norske og Franske Øer. Her til morgen har han bevæget sig længere nordpå til Eskimonæs.

28. juni: Niels er stadig ved Van Keulenfjorden

Niels fløj efter hans ankomst til Svalbard næsten øjeblikkeligt ind til bunden af Van Keulenfjorden - og der har han tilbragt det meste af sin tid ved foden af Dishogdene, dog med lejlighedsvise besøg på et par nunatakker mellem gletsjerne Dobrowolskibreen og Liestølbreen. Kunne antyde at hans mage sidder på en rede nær Dishogdene. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

23. juni: Ebbe sidder på en nunatak

Ebbe sidder det meste af tiden på nunatakken Manhøgda vest for Lomfjorden i det nordøstlige Spitsbergen, men lejlighedsvis besøger han dalen nedenfor gletsjeren Skinfaksebreen. Den bedste fortolkning af denne adfærd må være, at hans mage sidder på en rede på Manhøgda 10 km inde i landet fra Faksevågen. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

22.-23. juni: Loff på vej til Grønland

Om morgenen den 22. juni fløj Loff over Longyearbyen kl. 8:00 og mod vest over havet mod Grønland. De tre vestligste prikker er fra den 22. juni kl. 18:00 og 19:00 og 23. juni kl. 07:00. Men han vendte rundt og tilbage til Prins Karls Forland, hvor han ankom 23. juni kl. 18.00. Har ingen anelse om hvorfor han skiftede mening. Stærk modvind? Tåge?

20. juni: Caretaker og Steve slår sig ned for at yngle.

Caretaker og Steve har sandsynligvis begge slået sig til ro for at yngle. Kortet viser positioner fra 12.-19. juni, og at fuglene i den periode har opholdt sig indenfor meget begrænsede områder henholdsvis på Prinsesse Thyra Ø (Caretaker) og de indre dele af Kilen (Steve). Som tidligere nævnt på bloggen er det er to kendte yngleområder for lysbugede knortegæs i Nordgrønland.

19. juni: Fridtjof rykker lidt mod syd

Efter flyveturen over Atlanten til Grønland den 14. juni har Fridtjof tilbragt fire dage på Danske Øer, men i de tidlige morgentimer den 19. juni flyttede han mod syd til Île-de-France

18. juni: har Magnar kurs mod Grønland?

Efter hans klatretur over bjergene i det sydlige Norge har Magnar langsomt bevæget sig op langs Norges vestkyst ad en noget mere kystnær rute end de andre gæs, og brugt en del tid på vestkysten af Andøya. 19. juni lige omkring midnat fløj han ud over oceanet og kl. 18:00 havde han bevæget sig 800 km ud over Nordatlanten med en støt kurs mod Grønland. Han stoppede derefter for en pause på mindst fire timer på havet, og kl 22:00 stoppede senderen med at opsende data til satellitterne, så vi bliver nødt til at vente yderligere fem dage før hele historien er i hus.

18. juni: Loff forlader Tusindøerne

Loff blev tidligere omtalt som værende den første fugl vi nogensinde sporede med satellitsendere til Tusenøyane - på trods af at disse øer betragtes som det vigtigste yngleområde for de lysbugede knortegæs. Med den sidste uges data kan vi nu se, at det var kun var et kort besøg. Loff flyttede ret hurtigt tilbage til Edgeøya - og har nu bevæget sig mod nordvest til østkysten af ​​Spitsbergen.

16. juni: senderne skifter protokol

I løbet af sommerperioden vil knortegæssene vil være mindre mobile, enten fordi de yngler og har reder og gæslinger de skal tage sig af, eller fordi de fælder og ikke kan flyve. Derfor har vi fået senderne programmeret så de gemmer færre daglige GPS-positioner og opsender data til satellitterne mindre hyppigt. Så vi er nødt til at vente i to dage før nyheder kommer ud af himlen, om man så kan sige. Vi bruger denne protokol for at undgå at miste for meget kraft på batteriet - så senderne er 'i topform', når fuglene atter begynder at flytte rundt igen efter fældningen eller når deres gæslinger bliver flyvefærdige.

15. juni: Fridtjof drager mod vest!

Fridtjof ankom til Danske Øer, en gruppe af små øer øst for Jøkelbugten i Grønland 14. juni kl 20:00 efter at have forladt Prins Karls Forland (den vestligste ø på Svalbard) efter kl. 6:00 om morgenen. Bemærk den lille sjove trekant lige vest for Prins Karls Forland. Den er evidens for at Fridtjof faktisk tog afsted allerede den 13. juni kl. 10:00 - men besluttede at vende tilbage til den nordlige ende af Prins Karls Forland og tilbringe endnu en dag på øen. En omvej på 100 km over oceanet uden at komme nogen vegne.

14. juni: Caretaker flyttet til Prinsesse Thyra Ø

Caretaker er længst nordpå af alle. Efter korte stop i Amdrup Land, på Kilen og på Nakkehoved, har han nu været på Prinsesse Thyra Ø siden 9. juni om morgenen - en ø, hvor flere ynglende par af knortegæs blev observeret under flytællinger af fugle i sommeren 2008 (Boertmann, D., Olsen, K. & Nielsen, R.D. 2009: Seabirds and marine mammals in Northeast Greenland. Aerial surveys in spring and summer 2008. NERI Technical Report No. 721). Undskyld men dette Google Earth billede kunne man også ønske sig var bedre!!

13. juni: Steve zapper rundt i Grønland

Steve kan tilsyneladende ikke bestemme sig for, hvor han vil opholde sig. Efter sin ankomst til Grønland flyttede han først via de de kystnære dele af Amdrup Land op til det velkendte og i nogle år vigtige yngleområde Kilen. Så flyttede han nordpå til en lille kyststrækning med åbent land vest for Nordostrundingen, vendte derefter tilbage via Kilen til de indre dele af Amdrup Land – for atter at returnere til Kilen, hvor han var 12. og 13. juni.

11. juni: Magnar flyver over fjeldet!

Langt om længe ser Magnar ud til at være på vej mod nord. Han krydsede Skagerrak allerede 30. maj om morgenen - men har siden da brugt over en uge omkring en håndfuld småøer i Langesundbukta NØ for Jomfruland. Den 8. juni omkring kl. 22:00 fløj han op over land, krydsede bjergene mellem Telemarken og Setesdal, og gjorde et mindre ophold ved en lille sø mellem Storemidtfjell og Rassteinnutane 9. juni fra kl. 4:00 til kl. 18:00 i ca. 1200 meters højde. Den 9. juni kl. 20:00 var han på vej længere mod nord. Han fløj øst om bjerget Revseggi nær Røldal i 1.731 meters højde. Derfra fløj han øst for Folgefonna gletscheren og derfra næsten stik nord for til kysten lige nord for Herøy, hvor han ankom 10. juni kl. 03:00. Derefter har langsomt bevæget sig op langs kysten - med sidste position 11. juni kl. 14:00 lige nord for Smøla.

10. juni: Loff på Tusindøerne

Loff flyttede ned til Tusenøyane (mest sandsynligt Lurøya) den 8. juni om morgenen - og er faktisk den første af 17 lysbugede knortegæs vi har sporet til Arktis via satellit telemetri, der har besøgt dette område, der tilbage i 1985 var yngleområde for hovedparten af bestanden

8.-9. juni: venter på mit GIS system !!

Beklager - men Google Earth er ikke særlig godt, når det kommer til at zoome ind på Svalbard! Sikke et møgbillede, der viser, at Ebbe har bevæget sig mod nordøst på Svalbard.

Min computer er blevet opgraderet fra Windows XP til Windows 7 - og det har nulstillet ArcView, jeg normalt ville bruge til at producere et flot kort over Svalbard!

7. juni : Steve fortsætter til Grønland

Efter hans ekstremt hurtige non-stop flyvning til Svalbard, har Steve taget et par korte stop af et par timers varighed ved Breinerflya (Sørkapp Land) og på Nordenskiöldskysten, et fem-dages ophold i omegnen af Daudmannsodden, og et andet kort stop på Prins Karls Forland - før han den 6. juni før kl. 09:00 om morgenen atter trak ud over oceanet, denne gang med kurs mod Grønland. Ankom til Amdrup Land den 7. juni kl 12:00, efter noget af en omvej over Grønlandshavet.

6. juni: Ebbe observeret i Adventsdalen



5. juni var en dejlig søndag i Longeyarbyen - og de lokale feltornitologer fra LoFF gik ud for at kigge efter fugle, herunder Henrik Nygård, der fandt en flok med en satellitsender fugl i Adventsdalen, og Øystein Varpe som senere fandt flokken og aflæste ringene på Ebbe og hans mage. Senere i dag har vi hørt at fuglene allerede var blevet observeret i dalen af Milla Niemi og Camille Posocco den 31. maj og fotograferet af Trond Haugskott i løbet af ugen. Nyd hans foto af fuglene og Øystein Varpes foto af en af de habitater knortegæssene bruger på Svalbard!

5. juni: Caretaker fortsætter til Grønland

Caretaker fløj som tidligere nævnt til den østlige del af Svalbard, men det må vi nu betragte som en stor omvej. Efter at have tilbragt mindre end 4 dage på Svalbard på at besøge flere kortvarige rastepladser, fløj Caretaker videre til Grønland den 5. juni kl 04:00, og ankom efter en 8 timers flyvning til Amdrup Land klokken 16:00.

5. juni: Hvad skete der med Jan Ove?

Nogen har måske bemærket, at Jan Ove forlod Danmark 26. maj med den første gruppe af satellitsender fugle, men at vi har forholdt os tavse om hans færd i retning af det arktiske område. Historien er, at han fløj op til bunden af Oslofjorden (måske på vej til en klatretur over bjergene som Fridtjof og Loff), men vi har ikke modtaget yderligere data, når senderen skulle opsende data (30. maj, 2 og 5 juni). Så enten er senderen faldet af eller også har vi haft en form for teknisk fejl (den sidst rapporterede batteri værdi på 3,89 V tyder på OK batteriopladning).

July 3, 2011

2. juni: Loff er den anden fugl der flyver over fjeldet

Loff tog afsted den 30. maj kl. 4:00 - og tog en rute via Oslofjorden og op over bjergene til Sognefjorden akkurat from Fridtjof. Ankom 2. juni kl. 14:00 til Edgeøya, og var derfor også den anden fugl der i år fløj mod Østsvalbard.

1. juni: Caretaker rejser mod øst

Caretaker er den femte fugl der ankommer til Arktis. Den tog afsted den 30. maj om morgenen og ankom 1. juni kl. 21.:00. I modsætning til de andre gæs vi har fulgt i år, som alle er fløjet til sydvest Spitsbergen - rejste han mod øst til øen Edgeøya. Dette er kun den anden fugl af de 16 vi har fulgt hidtil i løbet af 1997, 2001 og 2011, der fløj mod øst på Svalbard forud for yngleperioden.

31. maj: Steve slår dem alle!

31. maj 12:00 landede Steve i det sydvestlige Svalbard. Efter at have forladt Agerø om morgenen den 30. maj kl 06:00 havde han gennemført en non-stop rejse på ca. 2.400 km på bare 30 timer. De GPS-data vi har down-loadet indikerer en non-stop flyvning - med en gennemsnitlig hastighed på ca. 80 km/t, og lejlighedsvise hastigheder på op til 127 km/t. Sidstnævnte skal naturligvis være med en god medvind, fordi vi normalt rgener med at gæssenes egen flyvehastighed er omkring 60-70 km/t.

31. maj: Niels den anden gås på Svalbard

Satellitsenderne opsender kun data til satellitterne hver tredje dag med den programmering, vi har - og nogle gange bliver data også lidt forsinket før vi får dem ned. Data overført i dag afslører, at Niels i virkeligheden var den anden gås, der ankom til Svalbard. Han forlod Agerø den 26. maj kl 03:00 og ankom 29. maj kl 17:00. Han krydsede Skagerrak og tog en stor omvej over mod Oslofjorden, før han trak rundt om Sydvestnorge. Han tog tre hvil af nogle timers varighed hver, en ved Askerøya (kysten syd for Tvedestrand), en anden i en bugt lige vest for Sola (Stavanger lufthavn), og en tredje på Ryggsteinen nord for Sula.

30. maj: Fridtjof flyver over de sydnorske fjelde

Fridtjof kommer med en stor overraskelse. Alle fugle vi har fulgt indtil nu har som Ebbe fløjet rundt om Sydvestnorge - og langt de fleste norske feltobservationer er også fra kysten. Fridtjof fløj imidlertid ind gennem Oslofjorden, fløj op gennem dalene og over bjergene, fløj ned via Sognefjorden til kysten, og fulgte derefter fulgte den 'normale rute'. Tog afsted 26. maj i om morgenen og ankom til Svalbard 30. maj 09:00. Rejsen omfattede flere korte stop og to længere stop, den ene i Oslofjorden og én i Barentshavet 118 km vest for Bjørnøya. 

29. maj: Ebbe første fugl på Svalbard

Som tidligere nævnt var Ebbe blandt de første gæs der forlod Agerø, og han blev den første der satte foden på Svalbard, hvor han ankom 29. maj klokken 9:00. Da han forlod Agerø om morgenen den 26. maj tog rejsen tre dage, og inkluderede et 2 timers hvil tæt på Jomfruland (lige efter at have passeret Skagerrak), et 8 timers hvil ved Toftøya i Nedstrandfjorden, og en 5 timers pause ved Håsteinen i Ryggsteinhavet.

July 2, 2011

27. maj: hvorfor navne


Da vi fulgte de lysbugede knortegæs med satellitsendere tilbage i 2001 navngav vi dem bare for at give dem en smule personlighed - i stedet for bare at bruge ringkoden "hvid DY" set ovenfor på denne smukke mere end 15 årig hungås, der stadig er i fuld vigør i 2011. For at opretholde denne tradition vil vi gerne præsentere dig for:

Magnar er opkaldt efter Magnar Norderhaug fra Norge, der arbejdede mange år med fugle på Svalbard, og blandt andet skrev bogen "Svalbards Fugler".

Fridtjof er opkaldt efter Fridtjof Mehlum fra Norge, der sammen med Jesper Madsen tog initiativ til at begynde undersøgelser af ynglebiologien hos de lysbugede knortegæs på Svalbard, og også har skrevet om deres udbredelse på øgruppen i perioden før og efter yngletiden.

Steve
 er
 opkaldt efter Steve Percival fra England, der startede storstilet farveringmærkning af 
lysbugede knortegæs. Han har fanget og ringmærket 333 gæs i løbet af 1991-98 i Lindisfarne, den eneste faste rasteplads af international betydning for vores studiebestand i Storbritannien.

Ebbe er opkaldt efter Ebbe Bøgebjerg fra Danmark, som fyrede kanonnettetog fangede de første 11 
lysbugede knortegæs vi fulgte med satellit-telemetri i 1997 og 2001. Før sin pensionering han også anført vort fangstteam når vi farveringmærkede 140 Light-bellied knortegæs  i Danmark i 1997-2006.

Caretaker er opkaldt efter BirdLife Danmarks lokale caretaker gruppe for EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 27 og 25, hvor vi fangede knortegæs. Disse to områder huser årligt omkring halvdelen af trækvejsebestanden om foråret. Caretakergruppens medlemmer bidrager til vores studier af lysbugede knortegæs ved at optælle dem, aflæse deres ringe, og ydede praktisk hjælp ved fangsterne i 2011.

Niels er opkaldt efter Niels Søndergaard fra Danmark, der sammen med sin 140 malkekvæg, kvier og kalve tager sig af de fleste af strandengene på Agerø. Uden kvægene af ville strandengene blive overgroet med rørskov eller megen høj græsvegetation - og gæssene ville miste et af deres allervigtigste forårsopfedningsområder.

Loff er opkaldt efter Longyearbyen Feltbiologiske Forening (LoFF). En dedikeret gruppe af primært amatør naturhistorikere, men også professionelle biologer, hvoraf mange i årenes løb har bidraget med vigtig viden om knortegæssene på Svalbard http://www.loff.biz / LoFF_Om_oss.html

Jan Ove er opkaldt efter Jan Ove Bustnes fra Norge, som kom ned med den første håndfuld satellitsendere i 1997 - og hjalp os til at begynde undersøgelser af knortegæssene træk med moderne teknologi.

26. maj: første store trækdag

26. maj 2011 om morgenen tog de første større flokke af lysbugede knortegæs afsted fra omegnen af Agerø i den vestlige Limfjord. Dette blev observeret af Erling Andersen, en af vores frivillige observatører fra DOF's caretaker gruppe, som så fem nordtrækkende flokke med i alt 933 knortegæs mellem klokken 5:18 og 6:07.

Senere på dagen blev mindst 2.500 knortegæs observeret på nordtræk langs Norges kyster af norske feltornitologer, der indtastede deres observationer i Artsobservationer - den norske pendant til DOFbasen.

Fire satellitsenderfugle - Jan OveEbbe, Niels og Fridtjof var alle med fra morgenstunden og spørgsmålet er herefter hvordan gæssene har tænkt sig at flyve op til deres arktiske yngleområder og hvor er deres mål?

4.-25. maj: venter på forårstrækket begynder


Selvom det primære formål med vort projekt er at følge gæssene træk over de lange afstande samt deres udnyttelse af de arktiske rastepladser så har vi været overraskede over og glade for de informationer vi har fået ud af satellitsender-gæssene før borttrækket. Vi havde ingen anelse om, at fuglene opfører sig så forskelligt på forårsrastepladserne - hvor nogle som f.eks. gasen ligesom Gander Ebbe (øverste kort) er meget stedtrofaste og blot udnytter et hjørne af det samlede forårsrastepladsområde ved Limfjorden mellem Sydvestmors, Sydthy, Thyholm og Jegindø, hvorimod andre bevæger sig rundt over det hele som f.eks. gasen Caretaker (nederste kort).

3. maj: fangst og håndtering - er det ikke skadeligt?





Sandelig - det synes indlysende. Fuglene bliver skræmt op af et kæmpe brag, et kanon-net flyver over deres hoveder, en flok mennesker løber ud over strandengen for at trække gæssene ud af nettet og de udsættes for nogle timers håndtering. 

Vi gør vores yderste for at skade fuglene så lidt som muligt. Når de er i nettet dækker vi dem med en presenning så de ikke kan se os, og det får dem til at falde til ro. I mellem håndteringer opbevarer vi dem i telte på engen eller i trækasser foret med hø, igen så de ikke kan se os. Når vi fanger gæs bliver en fugl i gennemsnit håndteret mindre end 10 minutter (vi håndterede 60 fugle fra 7:00 til 12:00 den 3. maj). Alle fugle slippes løs samlet, så parrede fugle og gæslinger har en chance for at hurtigt at finde hinanden efter frigivelsen. 

Men måske det bedste bevis for en lav effekt er, at hundredvis af gæs, herunder flere af de nyligt ringmærkede gæs er blevet set næsten dagligt på de lokaliter vi fangede dem på, at fuglene nemt kan klare at flyve 2.500 km blot et par uger senere - og at vi stadig kan finde levende fugle i flokkene, som vi ringmærkede for 15-20 år siden. Derudover er syv af de otte fugle med radiosendere observeret i Agerøområdet mellem den 4. og 25. maj, seks af dem med en hun vi også ringmærkede, og blot én med en umærket mage. 

Hvorfor et Brenttags projekt?

De vigtigste formål med Brenttags undersøgelsen er: 
·        at gentage vores tidligere 1997 og 2001 undersøgelser af de lysbugede knortegæs' trækadfærd og energetik - nu forhåbentlig både om foråret og efteråret 
·        at få mere præcise informationer om hvordan knortegæssene tilbringer sommeren i Arktis.

Vi kan forbedre vores viden fra tidligere undersøgelser fordi vi nu bruger satellit radiosendere med GPS nøjagtighed (dvs. vi får at vide langt mere præcist hvor de er, og herunder også hvilken højde de befinder sig i, så vi kan undersøge hvordan de reagerer på forventeligt varierende vindforhold langs trækruten). 

Da de nye radiosendere er med solcellepaneler håber vi de kan vedligeholde deres batterier meget længere tid end de gæs vi fulgte i 1997 og 2001. 

3. maj: hvorfor ikke fange nogle flere?



Og det så gjorde vi så. Yderligere 60 fugle blev fanget på 3. maj om morgenen, nu på Boddum-halvøen i Thy, Danmark. Igen blev alle fugle individuelt farveringmærkede og 4 hanner blev udstyret med satellit radiosendere.

27. april: først skal man jo fange dem



Og det er ikke altid let. I 2010 prøvede vi to uger i træk uden held, og så trak gæssene nord på. Så det var en stor fornøjelse da vores kanonnetspecialist Jens Peder Hounisen den 27. april om aftenen trykkede på knappen og fangede de første 19 gæs på Mågerodde på Vestmors. Alle blev mærket med individuelt genkendelige farveringkoder. Fire udvalgte hanner blev forsynet med 30 gram satellit radiosendere fra Microwave Telemetry.