Ebbe opholder sig stadig vest for Lomfjorden. Billedet viser hans positioner fra den sidste uge. Et mere detaljeret kig på data fra juni afslører at han i perioden fra 8.-29. juni især opholdt sig på nunatakken Manhøgde, med enkelte daglige besøg i dalen. Efter den 29. juni synes han at være flyttet permanent ned i dalen. Det kunne tyde på han også har en mislykket ynglesæson, medmindre han kun er vagt nær hunnens reden i nattetimerne, hvor GPS-modtageren er slukket. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard