May 22, 2012

22. maj: Ebbe stadig især ved Boddum

De sidste 14 dages data fra Ebbe fortæller om en gås, der især holder sig i omegnen af Boddum Enge, hvor den blev fanget 3. maj 2011 - med enkelte besøg på lidt kornmarker (omkranset af gule cirkler) og på Katholm Odde (mod sydøst, nederst). Om natten er den ved Stenklipperne (grå cirkel). 
Prøv at sammenligne med sidste års data (blog: 4.-25. maj: venter på forårstrækket begynder): det kan vist kaldes stedtrofasthed !


22. maj: Vejrudsigten kunne tyde på afrejse fredag

Den 20. maj var alle 10 fugle vi følger med satellitsendere i Danmark. Men vejrudsigten tyder mere og mere på snarlig afrejse. Erfaringen viser at vind fra syd-sydøst plejer at skubbe fuglene af sted ved førstgivne lejlighed efter den 23. maj. De ni nye sendere up-loader data hvert 5. døgn - og næste up-link dato er fredag den 25. maj, hvor der iflg. dagens vejrudsigt også er søndenvind. Så mon ikke der er spændende nyt at berette på fredag ... 


May 17, 2012

17. maj: Skal Ludvig mon til Grønland?

Så er data fra de næste fire fugle, fanget den 7. maj på Valsted Enge, sendt fra radiosenderne via satellitterne til Argos i Frankrig og via internettet hentet hjem til computeren her. Der er ikke meget nyt at hente i forhold til fuglenes brug af Nibe Bredning. Stort set magen til de forrige. Så i stedet for at vise fire kort mere med Nibe Bredning og gæs der især er på småøerne, så kigger jeg lidt bagud – men giver først lige en præsentation af vores næste fugl:

Ludvig er opkaldt efter Ludvig Munsterhjelm (1880-1955), finsk zoolog og jæger, der i en af sine mange rejse- og jagtskildringer ”Sommar i Norra Ishavet: jakt-, djur- och reseskildningar från Ishavet och Spetsbergen” (1911) beskrev hvordan knortegæssene, der i juni 1910 fandtes på Prins Karls Forland (den nordvestligste ø på Svalbard), til tider valgte at trække ud over havet mod nordvest (ergo måtte være på vej mod Grønland). 

I 1997 fandt vi ved vores første satellitsporinger ud af, at nogle gæs trak direkte til Grønland fra Danmark – og i 2001 fik vi det første eksempel på en gås, der trak via Svalbard til Grønland, akkurat som Munsterhjelm havde beskrevet det. De to fugles ruter er vist på kortet nedenfor. Det kan anbefales at forskere indimellem læser i gamle bøger – og stor tak til Mikael Lagerborg, som gravede denne information frem!  
Kilder: Resultaterne af satellitsporingerne gennemført i 1997 og 2001 er detaljeret beskrevet i:
  1. Clausen, P., Green, M. & Alerstam, T. (2003): Energy limitations for spring migration and breeding: the case of brent geese Branta bernicla tracked by satellite telemetry to Svalbard and Greenland. - Oikos 103(2): 426-445. 
  2. Clausen, P. & Bustnes, J.O. (1998): Flyways of North Atlantic Light-Bellied Brent Geese Branta bernicla hrota Reassessed by Satellite Telemetry. In: Mehlum, F., Black, J. & Madsen, J. (eds.): Research on Arctic Geese. Proceedings of the Svalbard Goose Symposium, OsloNorway, 23-26 September 1997. - Norsk Polarinstitutt Skrifter 200: 227-243.

May 16, 2012

16. maj: Første uge med Arner

Den første uges data fra Arners satellitsender viser at denne fugl kommer en anelse længere rundt i Nibe Bredning end de andre fugle, og også har besøgt strandenge på nordkysten af bredningen.
Arner er opkaldt efter Arner Ludvig Valdemar Manniche (1867-1957), lærer, ornitolog, zoolog og jæger, der deltog i Danmark-ekspeditionen 1906-2008. Ekspeditionens primære formål var at kortlægge den stadigt ukendte del af Nordøstgrønlands kyst mellem 77oN og 83oN, men også at indlede undersøgelser af områdets meteorologi, geologi og natur. Manniches bidrag var beskrivelsen af områdets pattedyr og fugle, som udkom i 1910 i artiklen ”The terrestrial mammals and birds of North-East Greenland” (Meddelelser om Grønland Bind 45), og fugledelen på dansk i artiklen ”Nordøstgrønlands Fugle. Biologiske Undersøgelser” i Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 5: Hæfte 1-2 side 1- 114 + XI tavler. Her beskriver Manniche de første observationer af verdens nordligst ynglende gåsebestand.  

May 15, 2012

15. maj: Første uge med Robert

Det bliver lidt kedeligt efterhånden - Robert har "samme adfærd som Otto, Peter og Abel" - men vent bare til når gæssene trækker til Arktis sidst i maj - så kommer vi formentlig til at se en række forskellige trækstrategier.
Robert er opkaldt efter Robert Collett (1842-1913), norsk professor i zoology ved Zoologisk Museum i Kritiania (=Oslo). Han kan formentlig med rette opfattes som norsk ornitologis fader. Ved egne feltaktiviteter og hans indsamling af data fra en lang række andre bidragydere i sidste halvdel af 1800-tallet indsamlede han det materiale, der sidenhen blev beskrevet i tre fuglebind fra storværket Norges Hvirveldyr. Collett døde før fugledelen af værket var færdigt. Bindene blev færdigbearbejdede af hans student Ørjan Olsen og udgivet i 1921. Bind 3 indeholder en grundig beskrivelse af datidens kendskab til de lysbugede knortegæs’ træk over Norge.

15. maj: Første uge med Abel

Den første uges data fra Abel er, akkurat som for Otto og Peter, en klar illustration af at strandengene på øerne i Nibe Bredning er vitale fourageringsområder for områdets knortegæs.
Abel er opkaldt efter Abel Chapman, (1851-1929). Britisk jæger og naturhistoriker, der i 1889 udgav bogen Bird-life of the borders - records of wild sport and natural history on moorland and sea. Bogen indeholder de første grundige vidnesbyrd om betydningen af Lindisfarne for større flokke af lysbugede knortegæs, når der var hårde vintre i Danmark. Chapman illustrerer også en fantastisk indsigt i fuglenes økologi og bogen, der kan hentes som pdf fil, er fin læsning.

May 12, 2012

12. maj: Første uge med Peter

Kortet viser den første uges data om gasen Peter vi fangede den 3. maj. Ikke voldsomt forskelligt fra Otto's bevægelser i området.
Peter er opkaldt efter Etats- og Amtsråd Peter Holm (1733-1817), der i sin Forsøg til en Beskrivelse over Lister og Mandals Amter i Norge allerede i 1794 gav en overraskende præcis beskrivelse af knortegæssenes (Goulens) forårstræk langs Sydvestnorges kyster. Der er ikke meget forandret siden da i gæssenes trækmønstre, hvis man ser bort fra, at beskrivelsen også vidner om hvor talrige knortegæssene var dengang – og dermed hvor sjældne de er blevet i dag!

May 11, 2012

11. maj: Første uge med Otto

Luftfotoet viser den første uges data om gasen Otto, vi fangede på Valsted Enge den 3. maj. Vi følger kun gaser med satellitsendere fordi nordamerikanske studier af radiomærkede gæs tilbage i 1980erne viste, at hunner udstyret med sådanne dimser ikke yngler. Måske fordi en radiosender på ryggen er en hindring for gæssenes sexliv. 
Otto er opkaldt efter Otto Friedrich Müller (1730-1784), dansk zoolog, der i Zoologiae Danicae Prodromus i 1776 beskrev lysbuget knortegås som værende forskellig fra den mørkbugede knortegås, som Carl von Linné havde beskrevet i 1758. 

7. maj: Kanonnetfangst: forstyrrer det ikke gæssene?

Jo det gør det selvfølgelig – men dette foto understreger, at det måske ikke er så galt endda. Gæssene i baggrunden er en flok lysbugede knortegæs, der er landet 200 meter fra os og i omegnen af det kanonnet, der blev affyret en halv time tidligere den 7. maj 2012, efter vi havde taget de 27 fangede gæs ud af nettene. Gæssene opbevares i lærredssække indtil de bliver ringmærket – derefter placeres de på græs i tunnelteltene, der ses i baggrunden. Hvis der er tale om en stor fangst kommer gæssene også i tunnelteltene før mærkning. Alle gæssene slippes samlet – så parrede gæs og evt. gæslinger fra året før, vi har fanget, kan finde hinanden når vi slipper dem løs.  
Se også vores post fra 3. maj sidste år: fangst og håndtering - er det ikke skadeligt?

7. maj: Hvordan lokker man gæssene hen til kanonnettet?

Nettet vi bruger er 20 meter x 20 meter – og det er set fra luften et lillebitte frimærke på en meget stor strandengskuvert. Vi benytter lokkegæs for at optimere lidt på fangstresultatet. I år har vi indkøbt helt nye lokkegæs (blisgæs) og vores tekniker Michael Schmidt har omhyggeligt malet dem om til lysbuget knortegås med mat spraymaling. Det er moderne robotmalede nordamerikanske lokkefugle, hvor man kan se hver enkelt fjer. De har en usædvanlig naturtro filtet og mat overflade, der ikke giver noget genskin fra solen, som de gamle vi havde gjorde. Umiddelbart er det vort indtryk at de nye gæs fungerer som en magnet på overflyvende knortegåseflokke. Kombineret med tålmodighed og vores dygtige kanonnet operatør, Jens Peder Hounisen, er vi godt rustet til fangst! 
Se også sidste års blogs om affyringer af nettet 3. maj og 27. april 2011. 

May 10, 2012

Hvorfor endnu et Brenttags år?


Faktisk var det intensionen allerede i 2010 at fange gæs fra Nibe Bredning – men det ville ikke lykkes. Et af hovedformålene med studiet i 2012 er at undersøge, om der er en delvis opdeling af bestanden i et østligt og vestligt segment. Vi har fulgt lysbugede knortegæs fanget i den vestlige Limfjord i 1997, 2001 og 2011 – og er forundrede over at samtlige gæs, det er lykkedes at følge retur til vinterkvarteret, er fløjet til Lindisfarne i England for at overvintre (1 in 1997, 8 i 2001, 6 i 2011) – selvom vi ved at omtrent halvdelen af bestanden overvintrer i Danmark ved Nibe Bredning, i Mariager Fjord og langs Kattegatkysterne af Vendsyssel, Himmerland, Norddjursland og Nordfyn samt i Vadehavet omkring Fanø og Mandø. Det er også en overraskende stor andel af fuglene fulgt hidtil som er trukket til Grønland (2 i 1997, 1 i 2001 og 4 i 2011 + to der nåede mere end halvvejs derop – før de vendte kursen om mod Svalbard). Så vi ønsker også at undersøge om østlige overvintrende gæs yngler østligt i Arktis. 

7. maj 2012: Brenttags andet år skudt i gang!

Bogstaveligt talt! Med to kanonnetfangster 3. maj og 7. maj 2012 på Valsted Enge ved Nibe Bredning i den østlige Limfjord har vi farveringmærket 44 nye lysbugede knortegæs og monteret 9 satellitsendere – som vi håber at følge det næste års tid.
Tony Fox og Marie Vissing farveringmærker en knortegås.
Kevin Clausen glæder sig vist over "fangsten er hjemme"
Jens Peder Hounisen måler vingen på en gås
..og bloggeren Preben Clausen spekulerer vist over "hvad så nu" ......

3. maj 2012: Status efter første Brenttags år


Jeres blogger har været fraværende på den dansksprogede del af bloggen, fordi alle gæssene trak til England – og fordi han havde travlt med andre ting! Der er nogle posts fra Lindisfarne og Skotland fra vinteren 2011/12 på brentgoose.blogspot.com som interesserede kan snuse i – og nedenfor følger en status for projektets første år. De relativt begrænsede data fra efteråret og vinteren skyldes at vi har presset satellitsenderne en anelse for hårdt i programmeringen af antallet af ønskede GPS positioner, og det har afladet batterierne. 

Status for vore otte gæs fra fangsterne i foråret 2011:

Ebbe: følger vi stadig. Det er den eneste gås, hvis sender stadig er aktiv et år efter han blev fanget. Fuglen fløj til Svalbard, forsøgte at yngle på en nunatak på det nordøstlige Spitsbergen, fældede på Nordaustlandet og fløj til Lindisfarne for at overvintre. Det er uklart præcist hvornår fuglen kom retur til Danmark – fordi vi ikke har modtaget signaler fra perioden 21. oktober 2011 til den 1. marts 2012, men den 2. marts 2012 var han retur i omegnen af fangstpladsen ved Boddum i Thy – efter at have fløjet omkring 10.000 kilometer på et år. Kortet nedenfor viser hele rejsen - hvor den gule linje viser forårs- og fældetrækruterne og den blå efterårs- og vintertrækruterne.


Steve: opdateres snarest (har lidt rigeligt travlt)

Loff:  do.

Fridtjof: do.

Caretaker: do.

Niels: do.

Magnar: do.

Jan Ove: do. 

September 15, 2011

15. september: Ebbe og Caretaker flyver til Storbrittanien

Sendernes batterier har tydeligvis gavn af at fuglene trækker sydpå til steder med større solindstråling, så solpanelerne kan genopbygge deres spænding. Både Ebbe og Caretakers sendere begyndte begge at indsamle GPS positioner, da gæssene havde trukket sydpå til 63°N. Kortene viser deres ruter i det østlige Atlanterhav og Nordsøen, hvor Ebbe er landet i Lindisfarne, mens Caretaker overraskende er fløjet over Lindisfarne og fortsat videre nordpå til Firth of Forth nær Bay of Leven. Ebbe fulgte en rute i nærheden af ​​Norges kyst, mens Vicevært tog en rute over det åbne hav.

September 13, 2011

12. september: stadig fire gæs på Svalbard

Fire fugle findes fortsat på Svalbard, men nu i de sydlige dele af øgruppen. Det øverste kort viser hvordan Fridtjof, der opholdt sig på Reinsdyrflya den 9. september, i løbet af 12. september fløj sydpå mod Nordenskiöldkysten. Det nederste kort viser samme overordnede bevægelse for Steve, selv om han tog en lidt anden rute. Loff er stadig ved Van Mijenfjorden (øverste kort) og Niels på Edgeøya nær Kap Lee (nederste kort). Kortene er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

12. september: Caretaker er første gås på efterårstræk

Vort studium af gæssene har de sidste par uger i stigende grad lidt under at sendernes batterier har meget lav spænding og er ophørt med at logge GPS positioner. Vi får derfor kun doppler positioner med informationer om gæssenes bevægelser hver tredje dag, når senderne sender data til satellitterne. Heldigvis valgte Caretaker at trække sydpå over Barentshavet mens hans sender var aktiv. Den øverste del af kortet viser hans rute fra Svalbard til Lofoten den 9. september. Den nederste del af kortet viser hans bevægelser 10-11 September, hvor senderen atter var begyndt at logge GPS positioner.

September 3, 2011

3. september: Caretaker hopper til Svalbard

Vi har ikke skrevet noget om Caretaker siden juli fordi han konstant har opholdt sig på Prinsesse Thyra Ø i Grønland, også efter fældning. Vi har også problemer med spændingen på batterierne i Caretakers radiosender, og får kun doppler positioner ned hver tredje dag. Den 31. august var han stadig på hans ø i Grønland, men her til morgen var han hoppet til Svalbard og opholdt sig på sydsiden af Sundevalltoppen ved Van Mijenfjorden. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

August 23, 2011

23. august: Loff i Van Mijenfjorden

Loff har siden han ankom til Van Mijenfjorden benyttet flere lokaliteter ved fjorden, men særligt langs nordkysten, hvilket er i modsætning til Niels, som især benyttede sydkysten af fjorden tidligere på måneden. Kortet viser lokaliter besøgt den sidste uge. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

23. august: Niels stadig ved Kap Lee

Siden Niels ankom til Edgeøya den 9. august har han opholdt sig i omegnen af Kap Lee i to uger. Kortet viser positioner indsamlet i ugen fra 17. til 22. august. Bortset fra enkelte besøg på Thomas Smithøyane har han generelt opsøgt de noget højere beliggende dele af området. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

22. august: Ebbe drager sydpå

Ebbes transmitter er også begyndt at logge GPS positioner efter et par uger hvor vi måtte nøjes med doppler positioner. Han tilbragte perioden fra 16. august til i går i området mellem Murchisonfjorden og  Vestfonna gletcheren. De fire nederste positioner viser hans flytning i løbet af formiddagen den 22. august, hvor han først trak mod sydøst og dernæst mod vest. De sidste positioner fra dagen kom fra Wahlbergøya. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

22. august: Fridtjof og Steve er begge på Reinsdyrflya

Gode nyheder fra datanedtagningerne 19. og 22. august. Alle fem fugle på Svalbard har forbedret spænding på batterierne, og alle har logget GPS positioner de sidste par dage. For Fridtjof er det de første positioner baseret på GPS frem for doppler metoden fra august. Fridtjof er stadig på Reinsdyrflya – og Steve har gradvist bevæget sig nordpå fra sin fældeplads i den sydlige del af Woodfjorden via Bockfjorden og østkysten af Woodfjorden til Reinsdyrflya, hvor han har opholdt sig de sidste to dagehere. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

August 16, 2011

16. august: Ebbe også på vingerne

Ebbe's satellitsender var tavs som graven fra 2.-12. august. Den 13. august fik vi en enkelt doppler position fra omegnen af fuglens fældeområde ved Lady Franklinfjorden. Siden da er den fløjet sydpå og var i dag den 16. august i et område mellem Vestfonna gletcheren og Celsiusberget. Kortet viser en kombination of GPS positioner fra 1. august og doppler positioner fra 13.-16. august. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

15.-16. august: Loff rykker mod sydvest

Loff rykker gradvist mod sydvest. Den 15. august var han ved Colesbukta 30 km vest for Longyearbyen og i dag var han trukket mod syd til Bellsund, hvor han var i Kaldbukta om morgenen og ved Van Muydenbukta vest for Ingeborfjeldet om aftenen. Kortet viser en kombination of GPS positioner fra 15. august og doppler positioner fra 16. august. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

August 13, 2011

12. august: Steve bliver i Woodfjorden efter fældingen

Steve havde med sikkerhed overstået fældningen den 3. august, hvor vi har et GPS datapunkt som fortæller han fløj 48 km/t. Han var allerede ret mobil dagen før, så han var nok allerede på vingerne den 2. august. I modsætning til de andre tre Svalbard-gæs er Steve blevet i omegnen af fældelokaliteten i Woodfjorden. De andre som også har overstået fældningen fløj straks andre steder hen (Niels, Fridtjof og Loff). Kortet viser GPS positioner indsamlet efter fældningen i perioden 2.-12. august. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

August 11, 2011

4.-10. august: Fridtjof og Loff forlader fældepladserne

Vi har stigende problemer med spændingen på batterierne i nogle af satellitsenderne. Alle senderne skiftede den 1. august fra lav intensitets sommer protokollen til høj intensitets protokollen, vi bruger under trækket. Ideelt skulle dette resultere i at vi dagligt får 11 GPS positioner, der opsendes til satellitterne hver tredje dag. Men både Fridtjofs og Loffs sendere har undladt at logge GPS positioner de fleste dage siden 1. august for at spare på batterierne. Ud fra doppler positionerne vi kan få hver tredje dag, når senderne kommunikerer med satellitterne kan vi dog se at begge fugle har overstået svingfjersfældningen. Fridtjof var den 1. august stadig på fældepladsen på vestkysten af Austfjorden, men den 4. august bevægede han sig gradvist nordover til Wijdefjorden og den 7. august var han på østenden af Reinsdyrflya i den nordlige del af Spitsbergen (øverste kort). Den 7. august var Loff stadig i omegnen af fældepladsen ved Depotlaguna i Nordaustlandet, men den 10. august var han fløjet mod sydøst til Michajlovfjellet, der er en nunantak omgivet af de tre gletchere Hinlopenbreen, Veitebreen og Hønerbreen i Nordøstspitsbergen (nederste kort). Kortene er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

30. juli: Niels er første fugl på vingerne efter fældning

Niels er første fugl der har afsluttet fældningen. 30. juli fløj han mod nordøst fra sit mulige yngleområde ved Van Keulenfjorden via et par nunatakker nord for Sporen til østenden af Van Mijenfjorden nær Svea. Derefter var han et par dage på sydkysten af Van Mijenfjorden - og trak derefter retur til Van Keulenfjorden. Om aftenen den 9. august fløj han mod nordøst til Kap Lee på Edgeøya. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

Midsommerstatus

Knortegæssene forlader forårsrastepladserne i Danmark hvert år i sidste uge af maj og returnerer til efterårsrastepladserne i England og Danmark i løbet af de første tre uger af September (median den 10.). Tredje uge i juli er således ”halvvejs” igennem sommeren i Arktis, og samtidigt det tidspunkt hvor alle gæssene har smidt svingfjerene og er i gang med fældningen. Ovenfor præsenteres to kort, der viser hvor vore 6 fjerede venner fælder 18.-24. juli og nedenfor gives en lille tabel, der opsummerer status samt hvor langt de har bevæget sig (fra afrejse til 18. juli). Alle på nær en gås har tilsyneladende måttet opgive at yngle.  
 Vi har mistet kontakten til to gæs. Jan Ove tabte sin transmitter over Hemsedal (senderen blev indsamlet men uden tegn på at gåsen skulle være omkommet af Endre Ulsaker fra Hemsedal). Magnar har muligvis også tabt sin sender da han trak ud over Nordatlanten den 19. juni – alternativt er han bukket under da han fløj ind i stormvejr og kraftige modvinde på turen over Atlanten.

July 14, 2011

14. juli: Fridtjof ved Austfjorden

Kortet viser Fridtjofs bevægelser i den sidste uges tid, hvor han han har flyttet sig en del rundt på vestkysten af Austfjorden, været ved Vestfjorden og lidt oppe i Wijdefjorden. Sidste observationer fra 13. juli var nedenfor Gråkammen. Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard

July 13, 2011

13. juli: Ebbe rykker nordpå for at fælde

11. juli trak Ebbe nordpå til Nordaustlandet - og det er derfor nu 100% sikkert at det ikke lykkedes ham at yngle, og han nu er på fældningstræk. 

13 Juli: Steve i Woodfjorden

Kortet viser Steve's bevægelser i den sidste uges tid, hvor han de første fem dage var i Halvdandalen nedenfor Kronprinshøgda og de sidste to dage en anelse længere mod syd langs kysten nedenfor Burovtoppen.  Kortet er gengivet med tilladelse fra Norsk Polarinstitutt og fremstillet ved hjælp af TopoSvalbard