July 4, 2011

11. juni: Magnar flyver over fjeldet!

Langt om længe ser Magnar ud til at være på vej mod nord. Han krydsede Skagerrak allerede 30. maj om morgenen - men har siden da brugt over en uge omkring en håndfuld småøer i Langesundbukta NØ for Jomfruland. Den 8. juni omkring kl. 22:00 fløj han op over land, krydsede bjergene mellem Telemarken og Setesdal, og gjorde et mindre ophold ved en lille sø mellem Storemidtfjell og Rassteinnutane 9. juni fra kl. 4:00 til kl. 18:00 i ca. 1200 meters højde. Den 9. juni kl. 20:00 var han på vej længere mod nord. Han fløj øst om bjerget Revseggi nær Røldal i 1.731 meters højde. Derfra fløj han øst for Folgefonna gletscheren og derfra næsten stik nord for til kysten lige nord for Herøy, hvor han ankom 10. juni kl. 03:00. Derefter har langsomt bevæget sig op langs kysten - med sidste position 11. juni kl. 14:00 lige nord for Smøla.