July 2, 2011

26. maj: første store trækdag

26. maj 2011 om morgenen tog de første større flokke af lysbugede knortegæs afsted fra omegnen af Agerø i den vestlige Limfjord. Dette blev observeret af Erling Andersen, en af vores frivillige observatører fra DOF's caretaker gruppe, som så fem nordtrækkende flokke med i alt 933 knortegæs mellem klokken 5:18 og 6:07.

Senere på dagen blev mindst 2.500 knortegæs observeret på nordtræk langs Norges kyster af norske feltornitologer, der indtastede deres observationer i Artsobservationer - den norske pendant til DOFbasen.

Fire satellitsenderfugle - Jan OveEbbe, Niels og Fridtjof var alle med fra morgenstunden og spørgsmålet er herefter hvordan gæssene har tænkt sig at flyve op til deres arktiske yngleområder og hvor er deres mål?